HENRET er en hårdtslående kraft i den danske metalscene. Med rødder i hardcore, metalcore og deathcore leverer bandet et aggressivt lydbillede som fanger lytteren fra første anslag. Siden dannelsen i 2019 har Henret hurtigt gjort sig bemærket blandt fans af genren, med deres knusende breakdowns, intense energi og eksplosive liveoptrædener.
Debut EP’en ’Abandon Hope’ (2023) sparkede dørene op og cementerede bandets plads i scenen, bakket op af stærk respons fra både fans og medier. Udgivelsen har givet anledning til shows på blandt andet Copenhagen Metal Fest, Odense Metal Fest, Dødsgangen, Support Our Scene, samt support for prominente navne i miljøet som Cabal, Eyes, Hexis og Lifesick.
I 2025 indledte Henret et nyt kapitel med udgivelsen af deres anden EP 'Depths Below' via Prime Collective. Udgivelsen dykker endnu dybere ned i bandets mørke og tunge univers, og fastslår Henret som et band, man ikke kan komme uden om på den danske metalscene.
www.facebook.com/henretcph
Københavnske NOTHING NOBLE har hurtigt gjort sig bemærket som et band, der tør gå deres helt egne veje på metalcore-scenen.
Med inspiration fra moderne metalcore og mørk, hårdtslående prog metal kaster de sig ud i nye lyde og stemninger, uden at gå på kompromis med deres eget udtryk. Musikken er tung, dybt stemt og fyldt med riffs, der rammer som en mur, mens teksterne tager fat i alt fra personlige kampe til den verden, vi står i lige nu.
På 'jaws of a wolf' går de endnu mere lige på: råt, jordnært og brutalt - musik og lyrik, der går direkte efter struben og holder fast lige til sidste slag. Det er de slags numre, man både kan mærke i brystkassen og i nakken dagen efter.
Live er Nothing Noble kendt for at give alt, hvad de har. Deres koncerter er intense, energiske og fyldt med en vibe, der gør det umuligt ikke at blive revet med. De skaber en ægte forbindelse til publikum og sørger for, at hver eneste koncert føles som noget helt særligt.
www.facebook.com/nothingnobledk
• Lørdag 9. maj kl. 21:00
• Dørene åbner kl. 20:00
• Ståpladser
• Forsalg: 135 kr.
You may also like the following events from Tapperiet:
- This month, 23rd January, 09:00 pm, Drachmann + support | Tapperiet in Koege
- This month, 29th January, 08:00 pm, Live På Caféscenen: Under Månen, Dorthe Diness Trio | Tapperiet in Koege
- Next month, 5th February, 08:00 pm, Soleima | Tapperiet in Koege
Also check out other
Festivals in Koege,
Music events in Koege,
Entertainment events in Koege.